Egentligt ville vi gerne have været til Kolahalvøen i Rusland.
Men det var ikke muligt at få nogen til at tage med.
Da vi hverken taler russisk eller kender området, har vi ikke lyst til at køre derop alene. Der skulle være vildt flot natur, men også have sine køremæssige udfordringer.
Så det er bedst at være mindst to biler afsted, der kan hjælpe hinanden. Vi må derfor lave lidt om på planerne, så nu tager vi en tur rundt i Norden istedet for.
Det bliver gennem Sverige til Finland, hele vejen gennem Finland til Nordkap i Norge og så videre lidt mod syd til Lofoten og hjem gennem Sverige.
Straks vi har fri fra arbejde arbejde kører vi til Sverige, der er ingen tid at spilde. Så er vi da nået udenlands allerede første dag.
Vi benytter os af allemandsretten og finder en lille lysning i en skov, hvor det er muligt at lave en god lejrplads.
Solen går ned foran bilen og giver os det smukkeste aftenlys.
Der er blevet gravet dybt i lommerne og investeret i et tagtelt plus en markise, hvor man kan sætte sider på, så det virker som et fortelt hvis der er brug for læ.
Det er endda også muligt at sætte en tunnel på, fra forteltet og op til tagteltet. Så skal man slet ikke udenfor, hvis det regner. Det skal nu stå sin prøve.
Det har været en skøn nattesøvn i vores eget mobile hotel. Der er egentlig imponerende meget plads i tagteltet. Da vi sov i bilen, skulle vi møffe rundt for at komme i seng.
Der var en del asen og masen og man kunne ikke gå i seng samtidig. Den ene skulle være på plads i sengen, før den anden kunne komme ind og i seng. Sådan er det slet ikke i tagteltet.
Der er god plads hvor vi begge kan komme til, og det er højt nok til at man kan stå på oprejst på knæ, uden at røre loftet. Det er en virkelig god komfortmæssig opgradering.
Vi pakker sammen og går en tur i skoven. Der er meget stille, men vi larmer alligevel for meget til at vi kan få nogle dyr at se, så vi nyder bare skoven.
Turen går videre til Stockholm, hvor vi skal med færgen til Turku i Finland. Skiltningen på haven er ikke helt let at gennemskue, så vi må lige køre et par runder, før vi finder ud af hvor vi skal hen.
Tilsidst lykkedes det og vi kommer med færgen.
At sejle gennem den svenske skærgård er et helt utroligt syn. Nogle steder er der så smalt, at man har en fornemmelse af at man ville kunne nå klippesiden, hvis man stak hånden ud over rælingen.
Det går i roligt tempo, så der er god tid til at nyde udsigten og få et godt måltid mad.
