Vi har aldrig været i Polen før. Det eneste vi kender til landet er gennem Hollywood film, hvor de altid viser at der er trist, gråt og altid regnvejr.
Folk går i mørkt tøj og der er elendighed over det hele.
Så hvordan ser virkeligheden så ud i Polen?
Vi beslutter os for at bruge vores sommerferie på at tage dertil og opleve landet med egne øjne. Turen kommer dog også til at krydse ind over Tjekkiet til Tyskland, hvor vi har planer om at deltage i den store abenteuer und allrad messe i Bad Kissingen.
Der er ligesindet tosser at tale med og en kæmpe messe som har alt imellem himmel og jord til det rejsende folk. Vi skal også et smut til Frankrig, da ungerne skal spille med Helsingør Pigegarde til Le Mans store præsentation af kørene til selvsamme løb.
Men nu gælder det først og fremmest om at få pakket bilen og sat næsen mod Gedser. Vi tager færgen til Rostock og kører det lille stykke gennem Tyskland over til Polen.
Vi kommer over med færgen og skal lige have omarrangeret vores baggage lidt, så vi holder ind til siden og begynder at tage tingene ud af bilen. Lige som vi står og pakker om bliver vi omringet af myg, som om vi er de sidste levende væsner på planeten de kan suge blod fra.
Vi vifter med arme og ben og lige lidt hjælper det.
Efter et kvarters tid og en halv liter blod fattigere, er der omrokeret i bilen og vi er klar til at køre videre. Vi kører ind i Polen- det første der møder os er storke på markerne.
I byerne er der bygget reder på toppen af høje pæle, hvor de yngler. Det er måske lige så meget af praktiske årsager, så storkene ikke selv anlægger uheldige redepladser, på toppen af indbyggernes skorstene og kortslutter byens elmaster.
Tænk at de alligevel er så tæt på Danmark.
I en mindre landsby er der et marked, det kan vi ikke lade gå forbi vores næse, så vi parkerer bilen og går en tur ind og ser hvad de har at byde på.
Der er små boder med ting og sager og specielt en bod med blomster fanger Sus´ opmærksomhed.
Store hængepetuniaer til kun 9 danske kr.
Der tændes store julelys i øjnene, men vi kan jo ikke rigtig fylde bilen med blomster, i starten af vores tur. Havde det været på hjemvejen, havde vi nok lignet en blomster-transport fra Holland til mors dag.
Ingen blomster i denne omgang, men lidt slik, grøntsager og honning ryger i kurven. Vi fortsætter øst over, da vi vil gerne over til Bialowieskaskoven, hvor der er vilde bisonokser. Det er helt ovre ved grænsen til Hviderusland.
På vejen kommer vi forbi en nedlagt kirke, som er en gyserfilm værdig.
På grund af nedstyrtningsfarer, må vi ikke gå derind. Det ville ellers være interessant at tage billeder og se om der var skulle være noget inventar tilbage.
Men vi respekterer advarlselskiltene og bliver pænt ude på vejen.
Efter at have kørt i Polen i nogle dage kan vi godt se at det er et ambitiøst projekt at nå helt over til grænsen mod Hviderusland, når vi også skal til messe i Tyskland og videre til Le Mans i Frankrig.
Vi dropper bisonerne for nu, og vælger ikke at køre helt over til øst grænsen.
Vores GPS leder os gennem en skov, da vi har sat den til at finde ikke asfalterede veje.
Efter ca en times kørsel, ryger både mobil og GPS signal.
Vi bliver mødt af militær bygninger og pigtrådshegn.
Patruljerende vagter med glubske hunde signalerer, at vi ikke er helt vildt velkomne – det er vidst ikke her vi skal slå lejr.
Vi skynder os videre og efter et stykke tid vender GPS og tlf signalerne tilbage.
Heldigvis er der hverken gråt eller trist i Polen. Regnvejr har vi heller ikke. Faktisk er vi stødt på et stort opsving, med rigtig meget nybyggeri. Der bliver bygget både huse og store anlægsarbejder.
Mange steder står der store skilte med tekst om at det er støttet af EU, så der er stor fremgang.