Nordeuropa

Grønland 2024, afsnit 2

Vi falder i snak med en jæger der er ude og fodre sine hunde. Han har 7 voksne hunde, 4 unghunde og 3 små hvalpe på 3 måneder. Den ene hund hedder Trump.


Vi kommer til at grine og spørger hvorfor? Han svarer med et grin og siger ” Den er en skandale… Den er sur og mærkelig og gider ikke at blive klappet”. Han fortæller om livet som jæger. Både fiskeplads og jagtmarker er langt væk, så han rejser meget, men sørger for at komme hen til sine hunde hver dag han er hjemme.


Han har lige været ude og skyde 20 rensdyr, som folk i byen har bestilt. Senere skal de også på moskusjagt. At være jæger er fysisk hårdt, for dyrene er ofte et stykke vej fra kysten og skal bæres manuelt ud til båden.


Rensdyrene er båret ud fra fjeldet med et bånd om hovedet. De vejer hver især 50 til 90kg så det er tungt arbejde. Men han er en sej gut, der også i sin fritid holder sig i gang. Marathon løb i det Grønlandske terræn er udfordrende – men som han siger – Grønland er mit hjem og jeg elsker det hele ved det.
På den sidste jagttur, skød hans søn sit første rensdyr, så næste generation er godt på vej. Skindet blev omhyggeligt renset og er et evigt minde om en stor dag.

Ilulissat har fået et nyt Isfjords museum.


Museet er bygget som en snoet skulptur. Det ser meget flot ud, som det ligger der på vandreruten ud mod fjorden. Det ligger ude ved byens slædehunde område, så på vejen der ud får man indblik i hvilket samspil mellem natur og mennesker der stadig er.


Indenfor er det forbudt at have sine sko på, så vi får udleveret et par hjemmesko og ødelægger dermed ikke det nye trægulv. Det er simpelt bygget op, med information i kugler der ligner isklumper. Så det er ikke et typisk museum, hvor man skal stå og læse en masse, imens man kigger på en dims i et skab. Midt i rummet er der udstillet en borekerne, med is fra indlandsisen. Med Virtual Reality får man god information om den videnskabeligt forskning i is og den data som den finder om fortidens klima.

Vi tager på vandretur, på en rute der går op på lidt fjeld, rundt om pynten og ind i isfjorden. Der er små smeltevands “søer” og lav bevoksning.

Den Grønlandske natur er stor og hver gang man er på et højdepunkt – minder udsigten dig om hvor stor den egentlig er. Mange gange har vi tænkt – jamen det er jo lige der ovre og sendt dronen op. “Lige der ovre” er typisk 2 km væk – “det er nok ikke så langt” er 10+ km.


Det er smukt at stå og nyde udsigten over isbjergene, der stakker sig op her. I vandet spotter vi endda en pukkelhval. Den er lige i nærheden… ca 1400m væk

default
default
default
default
previous arrow
next arrow