Rumle, rumle, ryste & skælve…
Der begynder at være en masse i nyhederne omkring et muligt vulkanudbrud på Island, som værende nært forestående. Måske er det endda få timer det drejer sig om…
Det er et spektakulært syn. Vi har oplevet det før og vil gerne opleve det igen. Nu er det endda også ved at være den tid året, hvor der er stor mulighed for at se nordlys. Nordlyset står højt på vores bucketlist, så hvad venter vi på?
Sæt igang – pakke kuffert og afsted det går!
Vi flyver til Keflavik og inkvarterer os i et hyggeligt B & B. Hvor er det mon godt at fotografere nordlys? Vi sætter kursen mod sydkysten, væk fra byens lys og ud imod et fyrtårn. Her vil det være ret godt at se nordlys, hvis vi skulle være så heldige…
Tilbage på vores værelse, begynder vi at pakke lidt ud. Johnny skal lige ud og hente en taske i bilen og kommer glædestrålende ind ” Der er nordlys over huset, skynd dig at komme og kigge”. Og ganske rigtigt er der den flotteste bølge af nordlys over huset. Første aften på Island og så er vi så heldige. Vi skynder os ud i bilen for at køre ud til fyrtårnet. Undervejs væk fra byen, bliver nordlyset kraftigere og kraftigere. Hvor er det smukt og spektakulært. Alt hvad vi har drømt om. Det regner med grønt lys fra himlen.
Vi er de første ude ved fyrtårnet og får taget nogle gode billeder. Der er dog andre der også har spottet samme lokation, som udsigtspunkt. Så langsomt kommer der flere og flere biler til. Efter en god oplevelse og gode billeder, tager vi tilbage til Keflavik. Det kan godt mærkes at vi har rejst og kørt en del, og så al den friske islandske luft. Nu må det være sengetid.
Midt i vores skønhedssøvn, vågner vi ved at sengen ryster. Gisp, der er jo jordskælv. Ikke noget voldsomt, men det kan godt mærkes. Der kommer flere skælv i løbet af natten, gad vide om vulkanen er ved at gå i udbrud?
Alt er fredeligt om morgenen. Ingen vulkanudbrud. Idag vil vi køre hele vejen til Vik i Mýrdal som er et godt stykke ned ad sydkysten. Planen er at nå helt ud til Jökulsárlón, før vi skal retur til Danmark igen. Vi tager til Grindavik og videre ned til kysten. Strandvejen er ret øde og minder os lidt om The Bight i Australien. Der er selvfølgelig lige klimaet til forskel, men kystlinjen har en vis lighed.
Der er godt med vind, så en fotopause ved stranden og de store bølger er givet godt ud.
På P-pladsen er der et sjovt skilt. Det klassiske med hvor langt der er til hvilke byer ude i den store verden. Men typisk islandsk humor så er der også skilt til ” free WIFI 50 km” og skilt til “Thai massage 10.112km” Det er da et godt grin herude i vindomsuste ingenting. På vej ned til stranden, går vi over en mark med højt græs. Vi griner og taler om at det er egentlig også meget rart ikke at skulle tænke på, om der er giftige slanger der ligger på lur.
I Selfoss stopper vi for at få en bid frokost. Det friske vejr kan godt fremkalde en sund appetit. Vi finder en café Lilly & Julia´s. Egentlig skulle vi bare have en lille hurtig frokost. Men man må sige at cafén overrasker os på den vildeste måde. Det ligner en helt almindelig café, men der bliver fremtryllet en 3-retters menu i verdensklasse. Nøj hvor smager det godt. Det var ikke helt meningen, men vi blev grebet af stemningen og den gode mad. 6 stjerner herfra, med pil op. Godt mætte fortsætter vi ud til vandfaldet Seljalandsfoss. Det er vandfaldet som man kan gå bagom. Den tur tager vi dog ikke, da det stadigvæk blæser og vi ikke har lyst til at blive våde. Der er faktisk en hel del mennesker i betragtning af at det er lavsæson.
Det er ved at blive mørkt, da vi kommer til Vik. Men efter indlogering, skal vi da lige ud og spejde efter nordlys. Intet at se og heller ikke alle de andre gange som vi går ud og kigger i løbet af aftenen.
Vik ligger ved den store Mýrdals gletsjer. Det er dejligt at se gletsjer igen og vi glæder os til gensyn med Vatnajökull, som er den allerstørste gletsjer på Island.
Vatnajökull knækker is af i en lille fjord, hvor der så er små isbjerge der sejler ud i havet. Da vi kommer hertil kan vi se at udløbet er frosset til, så der hobes is op inde i fjorden. Men det giver bare endnu større isbjerge at kigge på.
Området er blevet en del mere turistet siden sidst vi var her. Nu kan man ikke længere sidde indenfor i en café og spise kage og drikke kakao. Det er nu en souveniershop og udenfor er der foodtrucks og betalingsparkering. Lidt øv, men der er også rigtig mange mennesker der kommer forbi nu, så det må nok sættes lidt i system.
Vi kører tilbage til Vik og spejder efter nordlys igen, men heller ingen held denne aften.
Der er noget fasinerende ved is og gletsjere. Under Mýrdalsjökull er der isgrotter, hvor vi kan komme på en guided tur. Det er helt forbudt at gå ud på gletsjerne alene, så en guided tur er ok med os. Vi skal køre med superjeep og vores guide Sigúrd er fuld af sjov og ballade, så det er en ret underholdende tur fra Vik og ud til isgrotterne.
Hvilket syn der møder os. Det har sneet dagen før i fjeldet, så der er hvidt over det hele. Vi får sat steigeisen på vores sko. Det er et slags skoovertræk med pigge, så vi kan stå fast på isen. Først skal vi gå et godt stykke op på gletsjeren og så kommer vi til de flotte grotter. Smeltevandet former huller og tunneller, som vi kan gå i. Et sted er et hul blevet så stort, at det minder om en portal til en anden dimesion. Sigúrd spørger hvilken tidsalder vi skal tilbage til og vi bliver enige om 80-erne og joker med stort krøllet hår og 80-er musik. Der er exceptionelt smukt. Man kan se linjerne i isen fra hvornår Vulkanen Katla som ligger under gletsjeren har være i udbrud. Det ses som sorte linjer i isen.
På grund af stor risiko for vulkanudbrud er Grindavik blevet spærret af og vi må køre over fjeldet og via Reykjavik tilbage til Keflavik, så vi kan komme hjem. Grindaviks beboere er blevet evakueret efter at der om fredagen har været mange jordskælv. Der er revner i vejene og det er ikke til at sige hvornår eller om der vil komme et udbrud. Ingen havde vist regnet med at en by ville være i fare – eller deres store attraktion den blå lagune som også er blevet lukket af sikkerhedsmæssige årsager. Vi håber det bedste for alle i Island og glæder os til at komme tilbage igen.
Vi er kommet på Island siden 2008 og har set en stor en udvikling af landet og hvordan det fungerer på. De første mange gange vi var der oppe, så var der ingen pålidelig mobil tlf service når du kom lidt væk fra byerne og vi sad og skulle kloge os på papirskort for at finde vej.
I dag kan du live streame til familien når du står på en gletcher eller ser nordlys i en øde hjørne af kysten. I en lille by eller på et øde beliggende hotel, kan du nu få gastronomi på et plan, så selv de allermest forvænte går derfra med et stort smil på læben.
Det er et resultat af de penge som kommer ind i landet med turismen. Hvor der er en efterspørgsel – kommer der et svar på at opfylde behovet. Det betyder også at vi har set nogle andre forandringer der oppe. Der er kommet store betalings parkeringspladser ved mange af de populære ting og den frihed som vi førhen nød godt af – må nødvendigvis også afgrænses.
Dagene hvor man på sydkysten kunne sove i nærheden af attraktionerne – er forbi, men vi er glade for at have haft oplevelserne og de ubegrænsede fotomuligheder. I dag skal man gøre lidt mere ben-arbejde for at finde den unikke billedvinkel uden for mange andre folk til at forstyrre oplevelsen.
