Blandt Maorier & Hobbitter
Det er blevet tid til at skulle afhente bilen. Takket være en taxa der blev væk, blev den beskedne køretur på kun 8km – forsinket med næsten en time. Uber endte med at redde vores røv og vi fik alligevel den lejede bil.
Vi sætter kursen mod nord for at slippe væk fra hovedstadens trafik og menneske trængsel.
Man skal ret langt væk fra hovedstaden, før mængden af trafik og bebyggelse når et mere tåleligt niveau – men efter 100km’s kørsel begynder det at hjælpe. Vi finder en campingplads ved vandet, hvor en andefamilie går rundt og holder gæsterne med selskab.
Whangarei Falls er en lille naturperle, ikke så langt fra byen. Det er nemt lige at smutte forbi og kigge på. Der er borde-bænkesæt helt ud til vandkanten, men vandfaldet blæser vand indover, så det er ikke her frokosten skal indtages. Idéen er ellers udemærket. Men så skulle vi nok have badetøj på og spise vandgrød.
Vi kører videre over til Bay of Islands. Turen går gennem grønne landskaber, med høje bakker og snoede veje. Alt er grønt i grønt og meget frodigt. Der er næsten kun de store hvide og lyserøde pampasgræs, til at bryde alt det grønne. Nede på stranden er det tydeligvis lavvande. Der er tusindvis af østers. Størstedelen er tomme skaller, da fuglende elsker at gå og spise dem. Nogle få mennesker er også ude og samle lidt ind.
Endnu et vandfald ligger på ruten nordover. Haruru Falls. Et par unge mennesker har lejet en kano og sejler vovemodigt helt tæt på det brusende vand. Det har de stor fornøjelse ud af og da de ser vi tager billeder, kommer der lige et par arme i vejret. Dejlig solskinsdag. Ved parkeringspladsen kan vi se at der er et skilt med henvisning til at der er kiwier i skoven. Årh… dem vil vi da gerne se. Vi tager på skovtur og efter at have gået nogle kilometer uden at se en eneste, finder vi ud af at kiwier er nat-aktive. Det er vi ikke, så slukøret går vi tilbage til vores bil. Det kunne da ellers have være dejligt at se sådan en.
En formiddagstur på stranden i Kaitaia kommer der pludselig 15 heste gående. De går bare frit omkring og styrer direkte ned mod nogle græsområder ved noget beboelse. De kommer gående fra en lille bæk og ud på stranden. At dømme efter deres udseende og det at de ikke har hestesko på – så er det fritlevende heste.
Johnny følger efter dem, indtil de når op på en privat grund. En venlig dame vinker ham nærmere – det er helt ok. Der må gerne tages billeder her.
Et skilt viser ind til Gumdiggers park. Det er et sjovt navn. Graver de efter tyggegummi? Det kræver vist et nærmere eftersyn. Damen i billetsalget griner og siger at gum er et forstadie til rav. Hun kan godt forstå at det lyder lidt mærkeligt. Hun fortæller at området for 45.000-150.000 år siden blev ramt af en katastrofe, som gjorde at mange kæmpetræer væltede og faldt ned i mosen. Det høje tryk af vand og jord, har fået træerne til at ophobe enorme mængder harpiks som lå i klumper. Klumperne blev fundet ved at stikke stænger ned i jorden og så var det bare om at grave ud med håndkraft. De blev herefter solgt og anvendt til blandt andet møbel lak.
Vi kører til vi ikke kan nå længere mod nord. Nu er der bare at gå det lille sidste stykke vej ud mod fyrtårnet. Alting heroppe er frodigt grønt i grønt. Meget pænt og nydeligt…men hvor mon eventyret gemmer sig?
Vi prøver forskellige ting, men beslutter at vi desværre må igennem Auckland og syd for hovedstaden – for at finde flere attraktioner. Der er en voldsom trafiktæthed og det tager os 3 timer at køre igennem byen med ca 15 km/t- og det uden for myldretid.
Hobbiton blev bygget i forbindelse med indspilningerne til Ringenes Herre, og nu er det en voldsomt populær turistattraktion. Her er nu også ret smukt og meget fotogent. Der er kun guidetur, men det er nu også meget hyggeligt at gå og få fortællinger om deres filmtrix, og røverhistorier fra optagelserne.
Tydeligvis er det et filmset hvor de har tænkt rigtigt meget over lys og skygge. Vi er så heldige at være på en tidlig morgentur og har rigtigt fine betingelser at opleve hele området.
Da vi booker os ind på en campingplads om eftermiddagen, får vi også booket billetter til et Maori-show samme aften. Nærmest ved et uheld. Det bliver kun lige nævnt til campingmutter at det er noget vi godt kunne tænke os – og vupti- så har hun allerede booket os ind. Nå men så skal vi da til show.
Det er en underholdende aften med krigere i kano gennem krystalklart vand. Velkomst Haka og sang og dans. Til sidst er der stor middag med mad lavet på den gammeldags måde med at grave et hul og brænde træ til gløder. Derefter lægges der sten på, og så kommer maden ovenpå og dækkes med jord. Her står det så og hygger sig i nogle timer, lige til det er klar til at spise. Da det hele er slut, går vi igennem skoven som er fuld af Sankt Hans orm, der pænt lyser op med deres små grønne lys.
