Kunsten at bygge – med de forhåndenværende søm…
Vi har et etårigt visum til Australien, med den betingelse at vi må opholde os i landet max 90 dage ad gangen. Det er en konsekvens af alt det bureaukratiske rod som turen startede med. Vi må derfor finde et andet sted at besøge et par dage – der er valget faldet på New Zealand.
Flybilletten blev købt i sidste øjeblik, da New Zealand lige har været ramt af en cyklon og havde store oversvømmelser til følge.
I selve lufthavnen stod der f.eks vand op i en halv meters højde. Så vi ville se, om det overhovedet kunne lade sig gøre at komme derover. Det kunne det heldigvis. I løbet af en uges tid, er der kommet godt styr på det hele igen.
Vi blev lidt presset over, at stort set alle udlejningsbiler er lejet ud. Helt udsolgt. Men vi får fremskaffet os en Toyota campervan i Auckland.
En generel tendens som vi desværre bemærker i jagten på en bil, er at rigtigt mange benytter fup til at lokke dig ind i netop deres forretning. Efter at have prøvet at leje flere biler, hvor man benyttede bait & switch er der dog en udlejer som ikke 3 dobler prisen, men nøjes med “bare” at lægge 30% oven i. Det følger lidt det sædvanlige mønster – den første bil vi lejer, er pludselig ikke til rådighed alligevel.
Men han har en anden som vi kan få i stedet for. Den er lidt billigere, så det er fint nok. Vi booker den, men VUPTI stiger den i pris. Selvom det er mandens eget firma, havde han “taget fejl”. Vi er virkligt ikke glade den slags salgsmetoder – men har ikke andre muligheder. Egentlig skulle vi have bilen i alle 3 uger, som vi er på New Zealand, men nu kan vi først få den de sidste 2 uger af turen.
Nå… Hvad gør vi nu?
Vi prøver at kigge på noget hotelovernatning, men det er temmeligt dyrt. Vi taler om minimum 2000kr i døgnet. Det er en del over vores budget, for en hel uge.
En generel tendens – er at New Zealand lever højt på deres lokation og mangel på konkurrence. Vil du komme her – skal du betale så meget som muligt.
Nord for Auckland finder vi et AirBnB værelse i et hus, der udlejes for 2000 kr pr uge. Det snupper vi. Værten er sød og der er rent og pænt. Bestemt pengene værd. Men lidt akavet, at bo i et fremmede menneskes hus. Det er prisen man må betale.
Nu er vi i en forstad til Auckland uden bil… så må man undersøge hvordan den offentlige trafik fungerer. Vi skal have et kort – lidt a’la rejsekortet. Efter en længere vandretur, når vi salgsstedet 10 minutter i lukketid og herfra begynder vores rejse at se lidt mere realistisk ud.
Med velfungerende bus, går det ind til Auckland Centrum. Vi går rundt i byen og nede ved havnen finder vi et maritimt museum, som vi vil besøge. Med fortællinger om den maritime historie og Maoriernes levevis, har de outrigger kanoer, opdagelses rejsende og livet som det udviklede sig i fuldstændig afhængighed af søvejen for at fragte tunge vare frem.
Blandt de mange genstande er der f.eks også det originale anker fra HMS Bounty. Den berømte mytteri historie mod den strenge Kaptajn Bligh har ikke mange fysiske spor tilbage, da mytteristerne brændte skibet. Men ankeret er udstillet i New Zealand. Ganske hyggeligt og spændende sted.
Det store Sky Tower er med sine 328m ret nem at få øje på. For vovehalse er der SkyJump fra en af de øverste etager. Prisen er 1000 kr for 11 sekunders styret fald mod jorden.
Vi nøjes med at tage op på etage 51 og kigge udover byen. Samtidig er der mulighed for at fotografere de som tager den hurtige udvendige vej ned.
Udkants Auckland byder ikke på de helt vilde landskabs eller bymæssige oplevelser uden bil, så vi snupper bussen endnu en gang. Nemt, billigt og en ny bus med 10 minutters interval.
Auckland War Memorial Museum, i navnet ligger der jo en angivelse af indholdet, men viser sig også at indeholde dinosaur, udstoppede dyr, Maori kultur, Stonehenge i England, vulkaner, fotoudstillinger om sydøen og naturvidenskab i tillæg. Faktisk et lille national museum.
Selv Edmund Hillary’s isøkse som han anvendte på førstebestigningen af Mount Everest 1953 har fundet vej til samlingen.
Efter en del gode timer i lærdommens selskab, kan vi høre en saftig bøf kalde på os, med klar og tydelig stemme – nede ved havnefronten. Efterhånden som vi vandrer de 3km ned til havnen, bliver menneskestrømmen kraftigere. Det er på vej imod weekend og havnefronten er der hvor bylivet er.
Da solen går ned, bliver der tændt lys på Sky Tower og havnefronten bliver også lyst op. Det er fredag aften – glade mennesker – god stemning og høj musik. Bøffen var god på en fin resturant og vi har mulighed for at skyde lidt flere billeder af bylivet.
Nu ser vi frem til at få vores bil søndag morgen, så vi kan komme ud og opleve noget mere. Auckland ligger på nordøen og vi ville også gerne se sydøen, men færgerne er udsolgt. På trods af rigtig mange daglige afgange, så er det ikke muligt for os at få bilen med til sydøen.
OK – nu giver vi nordøen et skud og ser hvad den kan fremtrylle af oplevelser de næste to uger.
