Tasmanien på et heldigt afbud.
Nu venter der os en 12 timers sejltur fra Geelong ved Melbourne til Tasmanien.
Med gode venners hjælp lykkedes det at få en afbudsbillet, til den ellers udsolgte færge.
Et stort skridt nærmere til at kunne besøge alle 7 stater i Australien.
Vi er med natfærgen og ankommer til Tasmanien kl 6 om morgenen, hvor Irene og Graham er stået tidligt op og tager imod os ved færgen. De har tilbudt at vi kan bo nogle dage i deres anneks, det tager vi gladeligt taget imod. Det bliver virkelig rart at sove i en god blød seng, fremfor den hårde madras i bilen.
Det første vi lægger mærke til, er det kuperet terræn. Der er bakker, bjerge og snoede veje over alt- og ikke mindst utrolig frodigt. Irene og Graham bor på toppen af en bakke, for enden af en stejl indkørsel. Her er marker med får, citrontræ, blomster og palmer i haven og ikke mindst walabies på skråningen om aftenen. Det må da være tæt på paradis.
Efter en VIRKELIG god nattesøvn begiver vi os til Cradle Mountain. Her er en flot vandrerute.
I starten af ruten ser vi pludselig en sort slange, knap en meter fra stien. Den er ikke aggresiv og lusker bare ind i krattet. Men det gipper da lige lidt i en, når vi ser dem.
I den mere søde del af skalaen lykkedes det os at se 2 wombats, men de havde travlt med at foragere i det høje græs og buske. Så billeder blev der ikke noget af.
På tilbagevejen tager vi forbi en park med en sø, hvor det skulle være muligt at spotte næbdyr. De står højt på ønskelisten over dyr, vi gerne vil finde i Australien. Vi væbner os med tålmodighed og går rundt om søen og krydser fingre for gevinst.
Al begyndelse er svær. Vi ved jo ikke helt hvad vi skal se efter. Der er også kun 3 kvarter til de lukker bommen ind til parken, så vi må skynde os lidt. Til sidst får Johnny dog øje på en. Jubiii.
De ligger ret lavt i vandet, så det er svært at få det helt rigtige billede. Men det lykkedes da at få et enkelt. Vi beslutter os hurtigt for at komme tilbage, så hele næste dag bliver brugt herude ved søen og næbdyrene er vældig aktive. Så nu kan der bare tages massevis af billeder.
Hvis vi er heldige kan vi måske finde flere dyr oppe ved skovkanten. Men da vi kommer derop, er det første vi ser en enorm stor red bellied black snake. Den skal nok være 1,2 meter. Meget fredeligt tøffer den videre, men vores lyst til at gå ud i de visne blade, damper stille og roligt af – i retningen af slangen.
Irene spørger om vi har lyst til at se små pingviner? Pingviner… Jo tak. Vi er klar. På en strand ikke så langt fra hvor de bor, kommer pingvinerne ind fra havet om aftenen. Her kan vi stå og se dem komme i land efter mørkets frembrud.
For ikke at forstyrre dem, er det kun de lokale frivillige guides, der må belyse dem med et forsigtigt rødt lys. Kameraet kommer på lidt af en opgave, ved at skulle fokusere i mørke og skyde sort/ hvide billeder på 25.000 ISO. Utroligt hvad et gammelt D800 egentligt kan præstere.
Efter nogle gode dage hos Irene og Graham er vi nu klar til at komme ud og opleve Tasmanien på egen hånd.
