Australien Oceanien

Australien 2023, Afsnit 4

Store landskaber og vilde dyr.

Nu hvor vi er på vej sydover, er det tid til at udforske eventyrsvejene lidt mere. En 100 km grusvej leder os ud imod Kings Valley og landskabet er ægte outback. Undervejs passerer vi nedslagssteder for Henleys meteroitter, dvs for 4000 år siden skete nedslaget – i dag skal man hæve sig lidt over landskabet for at se formen på kraterne.


Kings Valley er en skarp højderyg der løber i landskabet. I højsæsonen er den meget besøgt, med guidede ture og tilbud om helikopterflyvning – for en mindre formue. Heldigvis er det også muligt for de mere selvstændigt rejsende at finde steder hvor naturen kan nydes.

Vi finder et udkigspunkt der har udsigt over dalen. Faktisk tillades der også 24 timers camping på stedet – vi kan se at andre har benyttet muligheden i tidens løb. Havde vi vist det – så var vi nok gået efter endnu en oplevelse hvor man kunne sove ude ved siden af attraktionen.

_DSC2745
_DSC2750
_DSC2930
previous arrow
next arrow

Det er varmt mens vi går rundt der oppe, faktisk så varmt at øglerne som sidder i solen, står på tæer eller stepper for ikke at brænde fusserne.

På vejen ud fra Kings Valley kan vi se nogle dyr krydse vejen. Det er meget langt væk og varmedisen gør det svært at se detaljer.
Jubiii er det kameler igen? Vi kommer tættere på, men kan ikke se nogle pukler – uanset hvor meget vi anstrenger øjene.

Nå… men så er det jo nok køer. Hmnn… som vi kommer nærmere, begynder der at ligge hestepærer i kanten af bevoksningen.

Øj!! Det er den Australske bestand af vilde heste.

_DSC2829
_DSC2825
_DSC2820
_DSC2802
previous arrow
next arrow

En mindre flok løber over vejen. De er hurtigt dybt inde i vegetationen og har gjort sig usynlige.
Tålmodighed belønner sig, efter lidt tid finder vi dem. Her er det tydeligt at de har fundet tilbage til deres oprindelige vilde tilstand – i forhold til tamhestenes opførsel. Den største hingst styrer flokken, han vurderer at de ikke vil alt for tæt på mennesker – og leder derfor flokken bort fra os. Hopperne følger efter og de mange ungheste og føl, retter sig straks ind efter moren.


Det er en gruppedynamik der er virkeligt flot at se på. I de 80-100 år som hestene har været overladt til sig selv – har de lært de færdigheder der skal til, for at være naturlige heste igen.

Hesten er et importeret dyr i Australien, brugt til arbejde og transport. Men i takt med at bilen vandt udbredelse, slap mange ejere deres dyr løs for at de kunne klare sig selv. Det er den bestand, som nu har lært at være vilde igen.


På en tur af denne type, er der et behov for diverse forsyninger, som skal dækkes. Vi har igennem tiden tanket brændstof og spiser varienende kvalitet af roadfood utroligt mange steder. Men har klart fundet ud af – at i Australien skal man besøge et Roadhouse – når et sådant findes.

Et simpelt besøg på f.eks Stuarts Roadhose, kan løfte dit humør adskillige grader og give dig en kulturel outback oplevelse. I Northern Territory er den politisk korrekthed ikke nået ud endnu. Ejerne har fin 1:1 humor og betjeningen er meget ligefrem.

At sætte sig der ind og få et solidt måltid – sender dig ud derfra med et stort smil på læben. Samt forvisningen om at outback beboere – er herlige mennesker.

IMG_8500
IMG_8494
IMG_8495
IMG_8493
IMG_8499
previous arrow
next arrow

Hvornår har du sidst kunne sige det samme efter et besøg på en benzinstation i Danmark ??

Vores køreforhold skifter meget, fra meget støvede grus og jordveje hvor vejen kan forsvinde i naturen.
Til der hvor der kommer regn. På steder hvor det regner sjældent i Australien, består de første 5-8cm af jordlaget af utroligt fint støv. Når det først bliver fugtigt, så transformeres det til en brun sæbeagtig substans.

Det overraskede os på vej ud i Flinders Ranges. Ud af ingenting skrider bagenden ud og vi stopper oppe på en lille skrænt, i 45 graders vinkel på vejen.

Aha…det bør man tage alvorligt og slå 4×4 til når grusvejen bliver våd. Langsomt arbejder vi os videre – nu med mere retningsstabilitet. Efter 20km når vi dog en stejl stigning – der uanset 4×4 og velvilje- slet ikke lader sig besejre. Heldigvis er der også andre lejrpladser tilgængeligt – end den vi havde planlagt. Fleksibilitet sikrer succes.

DJI_0186
DJI_0181
DJI_0174
DJI_0169
DJI_0153
DJI_0150
DJI_0146
_DSC3253
_DSC3242
_DSC3257
previous arrow
next arrow

Flinders Ranges byder på vandreture i store landskaber, meget dyreliv – både regnvejr og tørvejr – vi er begejstret for stedet.