Australien Oceanien

Australien 2022, Afsnit 2

Kangaroo Island. Lille ø – store oplevelser.

På vej ud til Duck Pond Council Campsite (naturcamping som den lokale kommune driver) bliver vi lidt i tvivl om vi er ankommet til rette sted. Et skilt står på en måde der kan tolkes forskelligt. Et ældre hus kunne potentielt godt minde om der hvor campsitet skal have selv-check-in.


Der hænger en ældre postkasse på et træ, måske er det der hvor formularen til indskrivning er?

Johnny åbner lågen for at se og stirrer lige ned på en stor sort ond behåret edderkop, sådan en type med 5 cm krop og nogle alt for kraftige ben. Den tog et par hurtige skridt fremad – og vi tilsvarende bagud. I en meget hurtig bevægelse bliver låget lukket igen, samtidig med at sindsstemningen ændrede sig fra nysgerrig til det markant ubehagelige på et splitsekundt.

Sus’s øjnbryn fløj nærmest op – helt om i nakken. Pludselig havde hun faktisk en vis lighed med onkel Sofus, fra Far til Fire filmene.
Efter meget kort overvejelse, kom vi frem til at dette var nok ikke stedet hvor man skulle indskrives og skyndte os videre.

Efter endnu et par kilometers kørsel af hullet grusvej, lykkedes det os at finde det rette campsite. Der er indskrivningsboksen, den sikrede postkasse hvor man skulle droppe sin info og penge.
Nu således erfarne, blev de kraftige svejsehandsker brugt til at lette på låget og forsigtigt kigge ind. Der var kun de rette papirer og vi kunnne ånde lettet op.


Forskellen mellem en traditionel campingplads og en naturcamping er stor. Her er frihed til at placere sig rigtigt som man vil, der er toilet og grill område, men ingen andre luksusfaciliteter udover smuk natur.
Vi går rundt og udforsker området. En lille sø, med meget dyreliv. Sorte svaner holder til i nærheden, alverdens farvestrålende papegøjer svirrer rundt. De mange eukalypsus træer bliver grundigt studeret – men vi finder ingen koala – trods grundige forsøg.

_DSC4741
_DSC4763
_DSC4784
_DSC4809
_DSC4810
_DSC4822
_DSC4828
_DSC4865
previous arrow
next arrow

Da mørket lægger sig og vi er i gang med at forberede aftensmaden, kommer der pludseligt en høj og tydelig gryntelyd. Vi kigger på hinannen inde i bilen og så går det op for os. Det er et koala kald, præsis som vi har hørt det på en youtube video kun 14 dage forinden.

Hurtigt bliver en lygte fundet og vi springer ud af bilen. Efter kort tid får vi øje på den – aller øverst i trækronen hvor vi er parkeret under. Koalaen kigger nysgerrigt ned på os og beslutter så at vi er ufarlige. Med langsomme bevægelser vender han tilbage til at gnaske bladene fra eukalyptustræet og ænser ikke følgeskabet fra to meget begejstrede beundrere fra Danmark.

Næste morgen ved første lys, hopper vi ud af bilen for at finde koalaen igen. Efter kort eftersøgning, kunne vi konstatere at koalaer spiser om natten og sover i trækronen om dagen. I blandt de mange andre eukalyptus på campsitet fandt vi en hun-koala i nærheden.
Stedet er en fantastisk naturperle med sø, fotoskjul, toiletter og grill område. For ca hundrede år siden var der produktion af eukalyptus olie på stedet, men er i dag en af mange primitive campsites der er til rådighed.

Vi besøgte det to gange, havde lejlighed til at følge en Possum / Pungrotte rundt på jagt efter føde om natten. Desværre uden mulighed for at tage billeder, egentligt skulle Johnny bare på toilettet da et par øjne reflekterede i det fjerne. Lesson learned – altid medbringe som minimum en telefon, man ved aldrig hvilke muligheder som præsenterer sig.

Seal Bay:

Der er 6 arter af søløve i verden, der i blandt Australsk Søløve. Seal Bay er et facilitet hvor de har bygget et system af gangbroer hvor man med en vis afstand kan se søløvernes hvilesteder. I modsætning til sælen, så er søløvens pels ikke særlig tyk og tillader faktisk at søløvens hud bliver våd. Derfor er de efter 3 dages jagt i vandet, nød til at tilbringe tid på land for at genvinde kropsvarmen igen. For at komme i læ, bygger de labyrint ligende gange under vegetationen.


_DSC4994
_DSC5006
_DSC5014
_DSC5050
_DSC5088
_DSC5096
_DSC5104
_DSC5115
_DSC5123 (2)
_DSC5137
_DSC5149
_DSC5168
_DSC5171
_DSC5060
previous arrow
next arrow

Vi valgte en guided tour, hvor man under ansvarlige former kunne komme ned i det naturbeskyttede område og opleve søløverne helt tæt på. Nogle steder mindede buskene om herredet fra Ringenes Herre. De havde bygget deres egen version af Hobbitton.

Little Sahara:

Et stort sandklit system hvor man kan sandsurfe, køre elektriske fatbikes eller guided ATV tours. Vi besøgte det imellem regnbyger og i lavsæsonen, så der var kun ganske få besøgende til stede. Når stedet har travlt, virker det som en rigtig sjov oplevelse.

_DSC5187
_DSC5190
_DSC5199
_DSC5206
_DSC5214
_DSC5218
_DSC5221
_DSC5226
previous arrow
next arrow

Flinders Chase National Park:

I denne nationalpark ligger Admirals Arch, Lighthouse, Remarkable Rocks og Weirs Cove.
2020 var et stort år for Australske naturbrande. Desværre også denne nationalpark blev ramt med 96% af arealet, så meget vegetation måtte starte helt forfra. Der er dog også træarter som kan tåle at stå i flammer, barken brænder – men selve træets kerne overlever og kan vokse videre. I dag er området grønt og frodigt, med brændte grene som stikker op.


Admirals Arch / pynten af sydkysten:

Det blæste en halv pelikan, men ingen pelikaner at se. Til gengæld var mange pels sæler krøbet op på klipperne for at søge ly fra de store bølger. Ungerne legede i en naturlig rockpool og fik undertiden en ordentlig omgang af ekstrahøje bølger.

_DSC5258
_DSC5272
_DSC5292
_DSC5307
_DSC5352
_DSC5365
_DSC5443
_DSC5463
IMG_6376
IMG_6397
previous arrow
next arrow

Remarkable Rocks:

Store bemærkelsesværlige sten…lyder måske ikke så spændende – men det er faktisk vildt facinerende at gå rundt i granit strukturer som er eroderet igennem de sidste 200 millioner år. Alt det eroderede har bløde og buede former, gigantiske store sten hvor vi aldrig har oplevet noget ligende. Det er et sted hvor dinosaur og flyveøgler har kredset om, da stenene første gang kom til overfladen. Et geologisk freakshow.

_DSC5499
_DSC5502
_DSC5512
_DSC5516
_DSC5521
_DSC5523
_DSC5535
_DSC5549
IMG_6429
previous arrow
next arrow

Weirs Cove:

En opbevarings station for lysmesteren af fyrtårnet, der i gamle dage boede isoleret derude. En “beskyttet” vig hvor forsyninger kunne hejses op af 90m klippeside via kabelsystem. De fik friske forsyninger hver 3. måned ad den vej.

Port of American River:

På trods af navnet er det ikke en ferksvandsflod, men et fjordindløb for havvandet. Stedet er hyggeligt, har udstilling om gamle dages bådsbyggeri og fiskeri.

Fantastisk afslappet sted, hvor man kan komme tæt på dyrelivet – både stort og småt. Her ville vi gerne have haft mere tid – men returbilleten til færgen var kun få timer senere.

_DSC5597
_DSC5613
_DSC5675
_DSC5689
_DSC5704
_DSC5709
_DSC5720
_DSC5765
previous arrow
next arrow