Ungarn – Rumænien
Slovakiet er et forholdsvist smalt land, så vi kommer hurtigt igennem og ind i Ungarn.
Vi kører ude på landet og der vokser solsikke overalt på markerne. Gule blomster så langt øjet rækker.
De vender alle sammen den samme vej, der er ikke en eneste autonom solsikke der vender blomsten den anden vej.
Vi standser for at tage et billede og solsikkerne er ligeså høje som os selv. Johnny går ud i marken for at tage et billede og dukker sig når der kommer en bil. Vi skulle nødigt blive opdaget ude i bondens mark. Det ser ret sjovt ud når der lige stikker et hoved op for dernæst at gemme sig.
Det viser sig at der er meget sumpet ude på marken. Vand mangler de i hvert fald ikke. Så resultatet er temmelig mudret sko, der skal ind i bilen igen.
Vi nyder meget at se landskabet, men hen på aftenen kommer der vildt skybrud. Vi har uden held ledt efter et godt sted at slå lejr og nu står regnen ned i stænger. Der ligger heldigvis et lille motel ud til vejen, og vi er ikke mange sekunder om at beslutte os for at tage en overnatning der.
Drivvåde kommer vi ind i receptionen og spørger om der er et ledigt værelse. Det har de. 140 kr for en overnatning. Så det er til at overkomme.
De siger at køkkenet egentlig har lukket nu, men kokken er der stadigvæk. Så hvis vi er sultne, vil han gerne trylle lidt aftensmad frem til os. Vi er faktisk ret sultne og takker ja til tilbuddet. Imens vi pakker ud, laver kokken mad.
Da vi kommer ned i den lille hyggelige restaurant, kommer kokken med 2 skåle ungarsk gullaschsuppe med brød til. Det er lige hvad vi trænger til og takker mange gange. For mad og drikke til os begge er prisen ca 40 kr. Det er klart det billigste land vi endnu har rejst i.
Næste dag går turen videre til den rumænske grænse. Der er paskontrol, så det er frem med passet. Det går som smurt og vi får lov at køre videre.
Vi bemærker straks at vi er kommet til et land der ligger et par trin længere nede på velfærdsstigen. Husene er slidte, bilerne er gamle og oser, der er æseltrukne kærer og verden er bare anderledes.
Men her er også et flot landskab og flinke mennesker. Landsbyerne er ofte bygget op med en hovedgade og så husene på hver side af vejen med planke- eller murværk imellem husene, så man ikke kan gå ind imellem husene. Ude foran husene sidder den ældre generation og hyggesnakker fra de opstillede stole og bænke og ser lidt på trafikken der glider forbi.
Vi vinker pænt og de hilser gladelig. Det er vist ikke hver dag at der kommer turister igennem de små landsbyer.
Vi har fundet en campingplads på vores APP, som vi kører til. Da vi kommer frem, viser det sig dog at den er nedlagt. Parret der bor der, vil gerne lade os overnatte mod en lille skilling. Vi betaler med en pengeseddel og får nogle penge tilbage, som senere viser sig at være udgået. Den kloge narrer den mindre kloge.
Vi finder et godt sted at slå lejr mellem træerne.
Da vi er ankommet tidligt på eftermiddagen, begiver vi os ud på en vandretur i landsbyen. Vi kommer forbi den lokale politistation som nok har set bedre dage. Der er også en lille lokal købmand, hvor vi kan proviantere.
