Polen
Der er mange spændende steder indenfor rimelig afstand i Europa. Som vi sidder og tænker over hvor sommerferien skal gå hen, joker vi med at vi skal da besøge Grev Dracula i Transsylvanien.
Jo mere vi sidder og griner ad det, jo mere går det op for os, at det kunne være vildt sjovt at se om der rent faktisk eksisterede et Dracula slot. Google fortæller at der ligger et slot i byen Bran, der har givet inspiration til historien om den grumme vampyr. Nu har vi pludselig noget konkret at køre efter.
Vi skal til Rumænien og finde Draculas slot.
Bilen bliver pakket og vi kører til Ystad. Der tager vi nat-færgen til Swinoujscie i Polen. Ruten er planlagt igennem Polen og Slovakiet, videre igennem Ungarn og ind i Rumænien.
Efter en god nats søvn på færgen kommer vi i land og skal ikke køre langt, før vi ser dusinvis af storke. I landsbyerne er der sat redestativer op på toppen af lygtepæle og elmaster. Der er virkelig mange reder og de er alle fuldt besatte.
Sidst vi var i Polen ville vi gerne se de vilde bison ved Bialowieza skoven. Men tiden løb desværre fra os og vi opdagede at Polen var et stort land. Nu var det på tide at indhente det forsømte. Bialowieza ligger helt ovre ved Hviderusland, så kursen sættes mod øst.
Vi holder os til de små veje, så vi kommer igennem landsbyerne. Det er hyggeligere end bare at fræse afsted på motorvejen.
Vi har lavet en aftale med Mateusz Szymura, en lokal biolog og naturguide, han vil gerne vise os rundt på hans hjemmebane. Turen starter kl 03 om morgenen, hvor vi skal besøge adskillige steder – i håbet om at finde de store dyr
Meget spændte møder vi op og kører ud i skoven. Vi har taget vores lille håndholdte GPS med, så vi kan tracke ruten. Så kan vi jo selv tage turen igen uden guide. Bilen bliver parkeret og vi går stille rundt i skoven. Pludselig siger Mateusz ”kan i lugte det”?
Først kan vi ikke, men efter lidt tid, kan vi godt lugte hvad det er han mener.
Det er vildsvin siger han, de har en virkelig streng lugt.
Vi får ikke set vildsvinene, men bemærker en kraftigt oppløjet skovbund hvor de har rodet med trynen. Længere fremme er der en lysning med nogle store mørke skygger. Mateusz kigger nærmerer via en natkikkert. Vi lister nærmere og kan nu se bison. Sikken et syn. Imponerende dyr.
Vi lister os endnu tættere på og får taget nogle billeder. Bisonerne bemærker os ikke men går stille og roligt ind i skoven igen. Mateusz fortæller vidt og bredt om alt hvad vi ser i skoven. Han er en fantastisk guide. Efter endt skovvandring vender vi snuden tilbage mod bilen og takker for en fantastisk morgenstund.
Vi hygger os i den lille landsby og tager ud i skoven igen. Her er der et besøgscenter, hvor man kan komme op i et tårn og se over til Hviderusland. Besøgscentret har en udstilling om hvordan livet var i gamle dage og hvordan man arbejdede og brugte skoven.
Sidst på eftermiddagen beslutter vi os for at køre ud i vores gemte GPS spor. Vi vil da lige se om vi selv kan finde bisonerne igen. Der er desværre ikke det store held. Men som vi kører i hjulsporene, imellem markerne, kommer en vildsvinefamilie pilene hen over sporet. Små grislinger med halen lige op i vejret. Små bacongrise som Johnny ville kalde dem.
Vi kører længere mod syd og finder god soveplads i en skov. Der bliver kokkereret aftensmad og sengen bliver gjort klar.
Det er tid til at se en god film. Som mørket falder på får vi sådan en underlig fornemmelse af, at der er nogen der ser på os. Det er meget mærkeligt.
Johnny går ud af bilen for at se hvad det er. Det er ildfluer råber han, og Sus springer nysgerrigt ud af bilen og kigger. Hele skoven vrimler med små blinkene grønne lys med vinger. Det er noget af det flotteste og sjoveste vi har set. Det er allerførste gang vi har set dem og håber bestemt at vi må opleve det igen.
Johnny tager kameraet frem og prøver at tage billeder, men det er som om de er lidt generte og slukker deres lys. Der bliver eksperimenteret med lang lukketid på kameraet og så bliver der da også fanget en grøn streg.
Næste dag går turen mod Krakow. Vi har altid været meget tiltrukket af grotter, huler og miner. Lidt sydøst for Krakow ligger Wieliczka saltmine. Den er hele 327 meter dyb, med mere end 287 km gange. Minen åbnede i 1200-tallet og var aktiv helt op til 2007. Der er indrettet store sale og en underjordisk katedral, som er skåret ud i saltsten.
Vi skal heldigvis ikke rundt og besøge alle 287 km gange, men nøjes med at gå rundt en halvdags tid på sightseeing.
Der er meget at se på. Udover det spektakulære i selve udsmykning og dekorering af minen, er der også en masse spændende historie.
Pga klimaet i minen og det store saltindhold, er der ikke nogen større forekomst af bakterier og utøj. Hestene der kom ned i minen som føl levede derfor længe og blev op til 30 år gamle – de arbejdede hele livet under jorden.
På grund af fortidens høje priser på salt, bidrog minen med ca 30% af Polens samlede økonomi. Det var et stort prestigeprojekt som kongefamilen brugte som repræsentation, ingen andre i verden kunne fremvise noget tilsvarende.
Saltminen er optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1978, dvs et år før pyramiderne blev vurderet som tilsvarende vigtige nok til at komme på listen.