2011 Island Nordeuropa

Island 2011, afsnit 7

Landmannalaugar og Jökulsárlón

Ikke så langt fra Hekla, ligger et gudesmukt område som hedder Landmannalaugar. Det ligger i højlandet og man kan kun tage dertil om sommeren, når F-vejene er åbne. Området er kendt for sine forskellig farvede bjerge og det er virkelig fotogent.

Her er både stejle veje, knap så gode veje og mindre vandkrydsninger. Så en 4-hjulstrækker er påkrævet.

Ved en vandkrydsning holder vi ind til siden og sætter gang i noget frokost. Vi sidder og nyder maden, da et par forfrosne cyklister kommer kørende. Da de ser vandet, er det bestemt ikke med jubel i øjnene.

Vi spørger dem om de kan bruge et lift over, så de ikke bliver gennemblødte. Det siger de ikke nej til. Vi får pakket frokosten sammen og hjælper parret over vandet. Der kommer et par krydsninger mere, så vi giver dem et lidt længere lift. Det vækker stor glæde og de kan cykle tørskoet videre.
Det er et flot område at cykle i, men vandkrydsninger er ikke så behagelige når luften er 12 og vandet 5 grader. Der er mange gode steder at finde ly for natten, så vi finder en god plads og nyder solnedgangen.

Vi fortsætter ad F-vejene gennem Landmannalaugar og kører ud til hovedvejen. Derfra går det mod øst til Jökulsárlón.
Det er et sjovt sted hvor Islands største gletcher Vatnajökull kælver, så der året rundt driver isbjerge ud i fjorden.

Der er et lille cafeteria/billetsalg, hvis man skulle få lyst til en sjov tur i deres amfibiekøretøjer. Så kan man få en sejltur ud mellem isbjergene. De elsker at fortælle om da James Bond blev optaget her.

De lukkede fjorden af så den frøs til is og så var det muligt, at optage en vild biljagt til Die Another Day. Det er flot som farverne skifter, alt efter tidspunkt på dagen.

Vi tager en overnatning, så vi kan tage billeder både i solopgang og solnedgang.

Island dias show_100
_DSC0538
_DSC0592
Island dias show_093
Island dias show_094
previous arrow
next arrow