Tingvellir-Dykning, Geysir og Thórsmörk.
Tilbage på fastlandet kører vi op til Tingvellir nationalpark. Det er her man kan se Geysir, Gullfoss vandfaldet og sprækken mellem kontinentalpladerne.
Thingvellir er berømt for den store Tingvalla slette hvor Altinget mødtes og Holmgang kunne udkæmpes for at afgøre vigtige stridigheder.
Island er med dette sted et af de tidligste lande i verden, til at indføre demokrati i år 930.
Den selvstændige Islandske Republik bliver ligeledes udråbt her 17. Juni 1944
Vi går en tur op til klipperne, der er fin asfalteret vej hele vejen.
Det er imponerende at gå gennem sprækken og vide at lige nøjagtigt hér, er hvor kontinentalpladerne driver fra hinanden, med mange jordskælv til følge.
Silfra er en forkastning i Thingvellir som løber ud i Thingvallavatn. Vandet er krystal klart, da smeltevandet fra gletcheren Langjökull, bliver filtreret gennem de porøse lavasten hele vejen ned til søen.
Kløften som er fuld af vand hele året, er også et meget berømt dykkersted. Netop pga. det ekstremt klare vand, med lang sigtbarhed.
Johnny har pakket dykkerudstyr med hjemmefra, så nu er det bare at hoppe i vandet og se om det er så godt som det siges.
Meget imponeret over sigtbarheden og klippeformationerne, kommer Johnny op til overfladen igen efter en halv times tid.
Udsigten fejler absolut ingenting, men vand temperaturen er 2 grader.
Så det er lidt køligt, selv i en tørdragt.
Efter omklædning og optøning af Johnny, kører vi over til Geysirområdet.
Der holder mange busser da vi ankommer, men det virker nu ikke overrendt af den grund.
Vi går rundt i området det meste af dagen og venter på det rette lys at tage billeder i. Hen på aftenen finder vi et afsides sted at slå lejr for natten, herfra kan vi ligge og nyde udsigten over det termiske område, indtil det bliver helt mørkt.
Efter en god gang tur-morgenmad begynder vi at zig-zagge ad F-veje gennem området og sætter vores kurs ud mod Thórsmörk området.
Selve køreturen går igennem barsk sten-terræn med gletcher, problematiske steder med kviksand og udsivende giftige gas-arter. Når der decideret advares på skilte om udfordringerne – skal man dælme tage det alvorligt.
Islændingerne er ikke de som er unødigt pyldrede, og forventer at selv turister har sund fornuft i forhold til sikkerhed.
Der er her tale om et meget aktivt område.
Efter mange (ca 26 stk) vandkrydsninger kommer vi frem til lejrområde Básar.
Belært af tidligere dyrtkøbte erfaringer fravælger vi at krydse den sidste flod – vi har set en tung traktor køre igennem den – det er for dybt og for kraftig en strøm.
Heldigvis behøver vi ikke køre helt ud til sidste lejr – Básar er fint nok til os.
Vi er fremme sidst på eftermiddagen og nyder den flotte solnedgang.
Der er dømt lejrhygge resten af aften, og vi får også kigget på billeder fra de sidste par dage. Der er så smukt og anderledes på Island, så motiverne står i kø for at komme ind i kameraret.
Efter en lang dag er det dejligt at gå til køjs så flot et sted.
Vi må helt klart udforske området noget mere i morgen.