Fra halve pelikaner – til hele tilfælde.
Til et rejseforedrag, har vi hørt om Monkey Mia. Sjovt navn, men det skulle være World Heritage – så på trods af mange kilometer ud i ingenmandsland – vil vi se hvad det er.
Selve turen ud på halvøen er der ikke så meget World Heritage ved. Vejen er øde og går gennem outback lignende område. Efter en times kørsel kommer vi frem til en betalingsstation. Vi betaler i troen om, at nu kommer vi frem til noget fantastisk. Men øhm…. Der er altså kun en strand og en stor campingplads. Det koster i øvrigt også en mindre formue at bo her. Herlighedsværdien er lidt forkert for os som kundegruppe.
Det er første gang vi har skulle betale adgang, for at få lov til at komme ind og betale for at overnatte. På stranden er der delfin fodring. Det er dog også lidt en nitte. De bruger 20 min på at fortælle om delfinerne og så får de 3 fremmødte delfiner 3 fisk. Det var det. Det må siges at være 100% turistfælde.
Den bedste underholdning er dog da en flok vilde emu’er kommer ind på campingpladsen og begynder at stjæle alt det mad de kan finde. Der lyder hyl og skrig igennem pladsen, efterhånden som emuerne får arbejdet sig frem. De har ingen hæmninger, og stikker gerne den lange hals ind i bilerne og undersøger om der ligger en ubevogtet rulle kiks.
Heldigvis er det også muligt at gå på morgentur uden for resortområdet og se lidt på det rige fugleliv.
Vi har stadig god tid tilbage på turen og begynder at overveje om vi skal sælge bilen i Perth eller tage den lange tur over Nullarbor igen til Adelaide. Da vi ikke er i tidsnød, beslutter vi at tage til Adelaide. Vi kender proceduren for salg af biler i South Australia, – så det bliver den lange tur tilbage.
Denmark og Bornholm er byer i Western Australia. Det kan dårligt blive mere danskklingende, så vi må lige tjekke hvad det handler om. Denmark er en meget hyggelig by, men vi spejder forgæves efter både flade hindbærsnitter og rødgrød med fløde. Hverken vikinger eller danske vejnavne hænger på gadehjørnerne.
En mand vi falder i snak med, mener at byen er opkaldt efter en person og ikke et land. Den køber vi dog ikke helt, da Bornholm ligger et stenkast herfra. Uden at finde yderligere danske referencer, fortsætter vi til Bornholm. At kalde Bornholm en by er vist så meget sagt, her ligger et par huse og det er alt. Nå… men nu fik vi da set de to steder. Hernede i det sydlige Western Australia, minder landskabet lidt om Danmark, med store landbrugs arealer, træer og bakker.
Vi begynder turen over Nullarbor. Navigationen er nem, med 1195 km ligeud, før vi skal dreje til venstre.
Området er meget tørt og vi skal selv medbringe vores eget forbrugsvand.
Der skal spares på vandet i hele området. Der er kun lige nok til de mest basale ting herude.. Vi kan selvfølgelig købe flaskevand og roadhouse mad undervejs. Men det er nu rart at være godt forsynet på forhånd.
Det er en flot tur igennem outbacken. Det enorme vildnis, der strækker sig så langt det overhovedet er muligt at se ud i horisonten. Ingen huse eller andre menneskeskabte ting til at forstyrre billedet. Det er dejligt at opleve sådan en natur og ikke mindst stjernehimlen om natten.
Sæsonen for hvalernes migration til Antarktis er lige om lidt. Undervejs på Nullarbor kører vi til alle udsigtspunkterne – også Head of Bight centeret. Måske kunne vi spotte nogle som var svømmet i forvejen – men desværre uden held. Der skal lige gå et par uger endnu. Det ville ellers have været vildt at se dem. Kystlinjen i sig selv er dog også ret spektakulær med sine stejle skrænter, og bølger der banker imod.
Vi fortsætter til Adelaide, nu er den sidste store tur-opgave at sælge bilen igen. Vi har sat kursen mod en campingplads i det sydlige, men ved ankomst er alt desværre udsolgt. Prøv at tage hen til Christies Beach Camping – siger den flinke man i receptionen. De har ofte plads til spontane bookings.
Vi kører den korte tur derhen og pludseligt begynder omgivelserne at se bekendte ud. Via ren tilfældighed er vi havnet på nøjagtig den samme campingplads, som vi startede turen fra i August 2022. Det begynder at føles som om cirklen er ved at være fuldendt…
