Outback & en røver – der hælder vand ud af ørene
Den Australske Outback er imponerende.
De forskellige typer landskaber er så facinerende, at vi kan tage 1000 billeder uden at blive mætte. Det eneste vi kan blive trætte af, er alle fluerne og myggene. De vil æde os levende og vi giver dem ivrigt applaus for deres indsats – dog er der altid flere som overlever – end der dør. Sus har endda taget et fluenet over hovedet, som er beregnet til at lægge over et bord med mad.
Hvad man dog ikke gør i nødens stund.
Over et par dage, kører vi 500 km af grus og jordveje og stifter mere bekendskab med den Australske Outback – men alting har en ende.
Et varsel om torden, storm, regn og oversvømmelse, gør at vi må sætte kursen mod asfaltvejene igen.
Vi havner i byen Cunnamulla, hvor vi prøver at finde nogle seværdigheder, mens vi rider stormen af.
Der er ikke rigtig noget i den lille by – ude i ingenmandsland.
Dog finder vi historien om bankrøveren Joseph Wells der i 1880 prøvede at røve Queensland Nationalbank med hans seksløber. Projektet lykkedes ikke og stakkels Joseph løb ud i bushen og gemte sig oppe i et træ, indtil han faldt ned. Han blev dømt og hængt 10 uger efter sin forbrydelse. Træet har man passet godt på – det er nu en seværdighed.
Seværdighed og seværdighed – det er egentligt så meget sagt – for et lynnedslag gjorde stort set kål på træet. Men det illustrerer ret fint at helt ude på bøhlandet, der griber man efter de mindste strå for underholdningsværdien…
Vi møder også en guldmine by, i gamle dage halede man rigdom op ad jorden – i lange baner – nu er beskæftigelsen faldet lidt i den branche – det er dog stadigt meget store beløb at minen producerer og er ejerskiftet for indenfor de sidste fem år.
Man skal kunne lide de specielle outback landskaber og fornemmelsen af “ingenting”. Husk på at Australien er kun lidt mindre end Europa’s samlede areal. Hvis de skulle have den samme befolkningstæthed – ville der være 540 millioner indbyggere. De er pt omkring 28 millioner – så der er meget plads til “ingenting” og åbne vidder.
I North Bourke begynder vi at få syn for sagen, regnfaldet får Darling River til at gå over sine bredder og Polygoon Swamp oversvømmes. Det helt vilde vejr er vi heldigvis ikke blevet udsat for, men der er stadigvæk varsel. Vi er endnu sluppet med lidt regn og en smule torden om natten. Lidt ligesom dansk efterårsvejr.
Men grusvejene er lukkede for kørsel – dels for at undgå at de bliver pløjet op – dels for at undgå at tåbeligt uforberedte billister skal strande og dø af sult og ensomhed.
Undervejs i New South Wales, møder vi oversvømmelse som påvirker det almindelige vejnet. Vand nordfra har været 7 dage undervejs i floden Lachlan og løber over asfaltfejen.
På skilte ned imod vores næste overnatnings sted, er vi blevet informeret om at vejen er lukket for lette køretøjer… men hvad er de?
Vi ser motorcykler og almindelige biler som fortsætter i vores køreretning, så vi tager chancen og fortsætter. Efter 200km kommer vi til oversvømmelses stedet og får at vide at store 4×4 biler og lastbiler, må have lov til at lave vandkrydsning på eget ansvar – resten bedes venligt vende om.
Hold jer til midten af vejen, begræns hastigheden til max 15km/t og lad være med at stoppe – det er ordene vi bliver sendt afsted med.
I starten er det ikke så dybt… men et stykke på ca 70-80 meter sniger vandstandsmålerene sig alligevel op på 45-50cm. Alt i alt 200m der skal krydses – de fleste flodkrydsninger på f.eks Island er 25-50m bredde – så det er med at holde en jævn og rolig fremdrift.
Vand er bestemt en faktor ved kørsel i den Australske Outback – både hvis du har for lidt – og for meget.