Fra det varme Nord – til Den Røde Outback.
Tiden flyver når man er i godt selskab – og nu kan vi se på kalenderen at det er passende at sætte retningen sydpå.
Hvor vi har fulgt østkysten på vej nordpå, er det nu på tide at gå længere ind i landet. Frodig regnskov viger for rød jord og mere sparsom bevoksning. Regionen Atherton Tableland ligger på den anden side af den højderyg som vi har fulgt på vejen op.
Igennem lang tid kører vi igennem det store landskab og stopper tilfældigt på en rasteplads. På store infotavler fortæller de om områdets vulkanske historie. Med intakte lavatunneller og kegleformede vulkankratere – lyder det som noget vi også kender fra Island. Kursen sættes derfor mod Undara Volcanic National Park.
Da lavatunellerne ligger på privat grund er det nødvendigt at tage på guided tur, så vi booker os samtidig ind på campingpladsen, som ligger i forbindelse med den lokale lodge.
Området byder på forskellige vandreture ud i bushen, så vi dypper os i en helkrops solcreme faktor 50 og begiver os ud på ruten. Det går over stok og sten til udsigtspunkter, bushwalks og dyreliv.
Når vi går på stierne, er vi stadig på dubberne. Bare det at vi får trådt på en gren, der får noget græs til at bevæge sig og rasle lidt, så tænker man automatisk ” er det en slange”. Men vi slapper da mere af i miljøet nu. Der er trods alt ikke giftslanger i knæhøjde, har vi konstateret. En overraskende stor mængde Australiere er stadig i live ved dagens afslutning – kontra de ganske få som bliver spist af en haj eller bidt af en slange.
Klokken nærmer sig 15:30 og vi finder vores lille tur-bus, der skal bringe os ud til lavatunnelerne. 20 personer skal afsted og en enkelt guide. På vej derud fortæller han om området, flora og favna. Vi skal se 2 tunneller.
På vej til den første tunnel peger guiden stolt på en edderkop, som har spundet sig et net og har unger tæt på gangbroen. Det er en Golden Orb Spider. Vi beundrer kræet og er glade for at den bare spinder videre i sin bolig.
Der er væsentligt køligere nede i tunnellen end oppe i solen, så her vil vi gerne blive et stykke tid. Tunnelen er omkring 160 km lang og har en bredde på 20 meter og er 10 meter høj ved indgangen.
Væsentlig større end de vi tidligere har set på Island. Næste tunnel er ca samme størrelse, her løber der også lidt vand. Vi er her i den tørre sæson, når den våde sæson sætter ind, vil hele gulvet være dækket med vand.
På vejen tilbage til lodgen nævner guiden, at engang imellem er der en emu, der går igennem campingområdet med sine 6 kyllinger. Det er et syn vi gerne vil se.
Næste morgen står vi op med solen og bevæger os ud på en ny vandrerute. Det er virkelig pænt i outbacken. Efter et stykke tid finder vi kænguru i variende størrelse. Vi kalder bare allesammen kænguruer, selvom der er omkring 60 forskellige arter. Det er måske lige så primitivt som bare at kalde en blomst for en blomst og ikke dens navn. Men – vi jo ikke biologer.
Sus spejder meget efter emu, men ser kun halefjerende af en – før den er løbet væk.
Tilbage på campingpladsen gør vi klar til afgang og snupper lige et bad inden vi kører. Sus går først i bad og Johnny er ved at finde sine ting frem, da han lægger mærke til at folk stimler sammen med deres mobiltelefoner. Hvad er nu det? Det er emuen og kyllingerne der kommer på besøg.
Nøøj, frem med kamera og se om der kan tages nogle billeder.
Emuen tøffer ned mod toiletbygningen, hvor Sus netop er kommet ud af badet. I sin iver er det eneste Johnny kan komme i tanke om at råbe er “Sus… Sus – Der er struds!!”
De får begge øje på hinannen på samme tid og med et højt SQAAAARK springer de en meter til siden. Et komisk øjeblik, men emuen genvinder hurtigt værdigheden og spankulerer videre i sikker forvisning om at menneskerne er ikke ude på at skade den.
Igennem de følgende dage kører vi igennem outbacken – ruten er nem. Ofte angiver GPS at vi følger vejen 200km før der evt skal drejes. Nogle dage på fin asfalt og godt flow. Andre dage på grusvej af varierende kvalitet – og Road Trains bestøver os i rigelig mængde.
Indenfor få hundrede kilometer, er der stor variation af landskabet – fra frodigt og tætbevokset – til mere vissent – blomstermark og alt midt imellem.
Når man først har fået øje på en ting…er de mange steder – det gælder også Emu.
Og netop som man tror at dagen er slut, er der lige endnu en oplevelse at blive begejstret for.
