Blue Mountains & Sydney.
Vi nærmer os østkysten og kommer til Blue Mountains Nationalpark. At Australien er så bakket og bjergrigt overrasker os. Vi havde egentlig ikke lige tænkt nærmere over det, før vi tog herned – i fjernsynet ser man altid store flade områder. Nogle af vejene vi kører på, er stejle som aldrigt før. Måske lidt San Fransico agtigt?
Blue Mountains har været alvorligt ramt af oversvømmelser for ca 2 måneder siden, så rigtig mange grusveje er skyllet væk og lukket for adgang. Både pga stenskred, men også mudderskred og bortskyllet veje.
Der er dog stadigt gode muligheder for store flotte og spektakulære oplevelser.
Vi finder en åben rute og vandrer ud til nogle vandfald. Der er ikke andre mennesker, så vi har det hele for os selv. Fuglene pipper lystigt, på deres egen helt eksotiske måde.
På vej derfra, må vi tilfældigt ind på en rasteplads. Der sidder en ældre herre og fodrer kakaduer. Vi bliver siddende i bilen, så vi ikke forstyrrer. Vi vil nødigt være årsag til at de flyver og hans stille stund bliver spoleret.
Sus sniger sig til at tage et billede ud af forruden og efter et stykke tid åbner Johnny forsigtigt døren og stiger ud med kameraret. Langsomt går han over mod manden og spørger om det er ok, at tage lidt billeder. Det siger han ja til.
Det viser sig at han selv er stor fotoentusiast, og så går snakken ellers… Der bliver vist udstyr frem af de ypperste modeller som Nikon kan præstere – der hvor en 800mm optik koster 140.000,- og Z9 kamerakrop er ca 47.000,-
Som han sagde, nu er jeg gammel og velhavende – hvis ikke jeg skal prøve nu, hvornår så??
I blandt mange ting, fortæller han at han er med i det frivillige brandkorps og har været med til at slukke den store bushbrand i 2020. Det er virkelig spændende at høre om og der kommer til at gå en rum tid – før vi kører videre.
Blue Mountains er over dobbelt så stor som Grand Canyon – det er et gigantisk område med så mange træer, som vi aldrig har oplevet noget lignende før. Disen fra den sidste regnskylle hænger over trækronerne og giver en fantastisk regnskovslignende stemning.
Vi bliver hængende i området et par dage og smutter så nord for Sydney.
Sus´ tidligere kollegas datter bor her med mand og børn, og vi er så gæstfrie at vi inviterer os selv på besøg. Tanja er da heldigvis glad for besøg fra Danmark, så snakken går lystigt.
Hun har tidligere arbejdet i det lokale feriecenter i 18 år, så hun sørger for at booke os ind på et campsite.
Vi møder i det hele taget en utrolig stor gæstfrihed og åbne mennesker, der er lette at tale med.
Selv dyrene syntes at de skal modtage os på en måde så vi føler os velkomne.
Vi har taget stolene ud og sidder og spiser morgenmad. Papegøjerne syntes dog godt at vi kan dele ud af godterne, så de flakser om Johnnys yoghurt og lander på hovedet at Sus.
Det er ret sjovt og meget uventet.
Der er i det hele taget virkelig meget fulgleliv.
Vi har ikke den store lyst til at tage bilen ind til Sydney. Dels pga trafikken og dels pga problemet med at finde en P-plads. Vores bil er for høj til at passe ind i p-husene, så vi vælger at tage toget. Fra deres hovedbanegård og ned til operahuset er der ca 35 minutters gang, så den tur snupper vi, så vi også kan se lidt af byen.
Det er ved at være frokosttid og maverne brokker sig højlydt. Der er bare kun MacD og 7-Eleven i nærheden, så vi må forsætte lidt endnu. Pludselig får vi øje på en fortovscafé hvor der er små borde med hvid dug på. De må da serverer andet end snask. Så vi går indenfor. Det viser sig at være et fint sted med tjenere i uniform og gæster i tøj, fra en helt anden liga end vores.
Tjeneren smiler bare, laver en hurtig evaluering og viser os hen til bordet. Han siger diskret at rygsækken kan vi bare stille på den anden side af bordet. Vi prøver lidt desperat at gemme vores beskidte gummisko under bordet, imens vi får både vand og menukort. Tjo… det må bestemt være god mad, med de priser der står på menukortet.
Vi takker høfligt nej tak til champagne og bestiller vores frokost.
Maden var bestemt god og 1000 kr fattigere, går vi ned til operahuset og Habour Bridge…
Vejret er supergodt og solen skinner fra en skyfri himmel. Hvis vi ikke skal ende ud med sprød svær, må vi hellere få noget solcreme på. En lille kiosk sælger en rejsetube størrelse for 50 kr, men så kunne vi jo bare have husket at tage vores egen med.
Det er lidt vildt at stå ved sådan en ikonisk bygning, og vi suger indtrykkene til os. Der er masser af caféer og steder, hvor man bare kan sidde og nyde udsigten. Her ved havnefronten er der både udsigt til operahuset, Habour Bridge, skyskrabere og færger i rutefart.
Vi ser en skraldespand der står og bevæger sig. Den hopper lidt og ryster?? Hvem tør lige kigge ned i den og se hvorfor?
Johnny SkraldeSpandsHvisker letter på låget og ser en sød possum, som har slået lejr tæt på maden. Den lille fyr er et blandt mange dyr, der har lært at leve sammen med menneskene.
