Transport mod varmere himmelstrøg.
Just ankommet til Cape Jervis med færgen fra Kangaroo Island, trænger vi til at få fyldt bilen op med proviant.
Da der ikke er nogen købmand i sigte, kører vi til den lokale benzintank. Den normalt så stille by, har et stort opbrud af mennesker. I baggrunden høres hidsig motorstøj og folk er stimlet sammen. Undrende kigger vi derhen, men ved ikke helt om det er en privat begivenhed.
I butikken / benzintanken lykkedes det at finde lidt forsyninger. Ekspedienten kæmper lidt med stregkoderne og tilkalder mere assistance, til det drilske kasseapparat.
Hun undskylder meget, og forklarer at det er hendes første arbejdsdag. Samtidig har de gang i en større begivenhed – omme bagved butikken, så der er rigtig travlt.
Der er fri adgang og vi skal være meget velkomne – vi takker pænt for invitationen og går nysgerrigt derhen.
Omme bagved kan vi se en stor plads, med bane sat op af store halmballer. Masser af publikum, godt vejr, kolde øl, voksne og børn i vildt ræs på… havetraktorer – ride-on lawnmovers.
Vi bryder ud i store grin og stiller os op ved halmballerne. Deltagerne går op i det med liv og sjæl. Voksne mænd nærmest kaster traktoren rundt i svingene. Motorene tager omdrejninger og jorden sprøjter bagud.
Det bliver taget meget seriøst og ved nærmere eftersyn, kan vi se at havetraktorene er blevet opgraderet med motorcross motorer af forskellig art, alt efter niveau.
Hvad vi først troede var et lokalt hyggearrangement – viser sig at være helt seriøst race. Med organiserede mesterskaber og foreninger.
I vores søgen efter varmere vejr kommer vi forbi Mount Gambier. Der er en gammel vulkan hvor der nu er en smuk sø i krateret. Det er hundekoldt og småregn, så det indbyder ikke til den helt store tur omkring søen. Men smuk er den.
Et ejendomsmægler stenkast derfra, ligger Umpherston sinkhole. For rigtig RIGTIG mange år siden styrtede jorden sammen og efterlod et hul, som rigmanden James Umpherston i 1886 indrettede som en smuk blomsterhave. På det tidspunkt var der også en sø i hullet, hvor de kunne have en robåd. Søen er forsvundet, men der er stadigvæk haven som han skænkede til områdets beboere, for at give en pause fra sommerens trykkende varme.
Det er kun lige blevet forår, så blomsterne må vi have til gode. Men de stedsegrønne træer og buske, gør det nu også godt. Hullet er nok ca 20 meter dybt og efeu hænger som store grønne rænker.
På vores vej videre kommer vi forbi Coonalpyn silos. Det er store 30 meter høje kornsiloer, der er blevet udsmykket med malerier af 5 lokale børn. Normalt kørte bilerne bare gennem byen, uden at stoppe. Men efter at siloerne er blevet udsmykket, stopper folk nu op og tager billeder. Der bliver holdt festivaler, camperet og folk bruger penge i byen.
Vi kører i retningen mod Wagga Wagga (udtales Wogga) hvor “The Rock” ligger (ingen relation til Dwayne Johnson) og vi har tid til at tage på vandretur. Det går ret stejlt opad, vi kommer hurtigt op i højden. Vi møder en vandrer som er på vej ned. Kækt spørger hun om vi kan tale og om vi kan få luft. Stakåndet prøver vi overbevisende at sige “ja”.
Hun griner og forklarer lidt om hvilke fugle hun har set og spørger om vi har lagt mærke til blomsterne på vej op. Der skulle være ynglende falke netop nu. Vi fortsætter op og kan nyde udsigten. Der hopper sump wallabies (små kænguruer) omkring på klipperne, men falke ser vi ingen af.
Kan du spotte en kookaburra (Latterfugl) på 30m afstand? Det kunne Sus – og Johnny listede sig langsomt nærmere indtil den fløj og satte sig i det åbne.
I det tidlige morgengry havde en flok kænguru indtaget en mark ved siden af vores campsite. De kække unge hanner skulle træne boksekamp.
