Rumænien
Efter overnatninger i den fri natur, er det på høje tid at finde ind på en campingplads og få et bad. Det er dog ikke helt uden udfordringer, da GPSen endnu engang har hygget sig med at lave en snørklet rute, som kun GPSer kan finde på at gøre det. Vi finder et dejligt sted, hvor vi kan slå lejr for natten og lige soignere os lidt. Nu skal vi jo heller ikke skræmme livet af folk og ligne vildmænd.
Ude på vejen kommer en pige gående med en flok geder. De har været ude og græsse hele dagen og nu skal de hjem igen inden det bliver mørkt.
Vi kommer igennem det ene smukke landskab efter det andet. Gps’en er sat på byen Bran, men har fundet en rute som nok er kortere, men helt sikkert ikke den som de normale turister følger.
Ude på landet møder vi vejarbejde, som så mange gange før. Men her er de nok startet for en del år siden – forladt skovlene og kørt hjem på pause.
Der hvor der skulle være en vej, er nu kun en opgravet hulvej. De lokale er blevet trætte af at vente på at arbejdet genoptages og skrumpler nu videre i hulvejen igennem deres landsby.
Vi følger ruten og igennem en halv meter dyb rende af huller og større sten, kører vi igennem en ægte roma landsby. De lokale kigger yderst overrasket på den fremmede bil, men smiler og vinker venligt tilbage da vi hilser pænt på dem.
Med et ordentligt KA-KRUNCH finder vores ene forhjul op på det eneste overlevende stykke asfalt. Det stod nærmest som på en pidestal af jord, tronende 30-40cm over underlaget og vi klarede at møve lige henover det.
Forhåbentligt har de lokale beboere ikke nogen større sentimental tilknytning til dette stykke asfalt vi nu har gjort 5cm lavere – måske et minde om svundne, bedre tider, da de blev stillet forbedringer i udsigt.
Vi er ved at nærme os Bran hvor Draculas slot ligger. Byen er en rigtig turistmagnet, og vi er bestemt ikke de eneste der er interesseret i vampyrhistorie.
Faktisk er området omkring slottet helt fyldt med mennesker og souvenir butikker.
Et indkøbscenter med café er der også.
Da vi har fundet en P-plads, skal vi lige sidde og sunde os lidt. Nu har vi kørt rundt på landet så længe og så kommer vi til det her turist centrum. Lidt af en omvæltning, men det er fint nok. Vi finder en café og bestiller et par pizzaer. Menukortet er ikke til at forstå og ekspedienten taler ikke engelsk. Så vi bestiller mad, det kan vel ikke gå helt galt?
Johnny er dog så uheldig at få en fiskepizza med ansjoser. Det falder ikke i helt god jord, da fisk helst bare er noget vi kigger på, når vi er ude på dykkertur.
Men ned kommer den. Efter en god frokost skal vi op og se slottet.