Polen
Krakow har så meget at byde på, at vi vælger at bruge et par dage i området.
Man kan næsten ikke sige Krakow uden også at tænke på Auschwitz-Birkenau. Et stykke tung verdenshistorie ligger her. Det kan vi ikke bare køre udenom. Polakkerne syntes at det er vigtigt at fortælle historien, så den ikke gentager sig. De ønsker heller ikke at tjene penge på den, så der er gratis entré.
Vi bemærker straks den dystre stemning da vi går ind ad den store ikoniske indgangsport med togskinnerne. Det er egentlig ikke fordi der er dystert.
Det er bare alt det der er foregået på dette område, som vi jo kender fra historieundervisningen og dokumentarprogrammer, nu er vi her selv.
For at skjule rædslernes virkelighed, sprang tyskerne gaskamrene i luften. Så nu er der kun ruiner tilbage. Det er dog stadigvæk muligt at se lidt af gangene hvor fangerne blev ført ned til gaskammeret.
De store haller og bygninger hvor folk boede og arbejdede står endnu. Her er optegnelser og billeder fra dengang der var koncentrationslejr. Det er lidt med en klump i halsen vi går rundt og kigger.
Vi bemærker også flere præster der går rundt. De siger at det er en del af deres uddannelse at de skal til Auschwitz, så de ikke glemmer historien.
Da Auschwitz blev for lille, bliver Auschwitz II (også kaldet Birkenau) taget i brug. Det er her selve industrien skulle køre fra, det vil sige området med de mange træbarakker og togskinnerne – der nu er så berygtede.
Det er i Auschwitz det berømte skilt ” Arbeit macht frei” hænger.
Det dobbelte pigtrådshegn er velbevaret, og billeder fra dengang hænger rundt omkring og minder om hvordan det var.
Imellem bygningerne går en gruppe unge israelere rundt, svøbt i deres flag. Det efterlader et stærkt indtryk på os.
Bygningerne er velbevarede og i udstillingen er der også store containere med f.eks. sko der er taget fra jøderne inden de skulle i gaskammeret. Det sætter virkelig perspektiv på tingene, når man ser alle kasserne med briller, tøj, sko og andre ejendele.
Udenfor kan man endda se en mur med skudhuller i, dem der skulle henrettes ved skud, kom herud. Der er også tavler med navne på de henrettede mennesker. Det er en voldsom oplevelse, men vi er glade for at have været der og set det med egne øjne.
Det er en dag, der sætter sine spor, så nu vil vi prøve noget mere muntert og kører til det polske højland. Ved grænsen mod Slovakiet, ligger Dunajec floden og her man sejle på tømmerflåde.
Vi havde hjemmefra læst en artikel om nogen der havde prøvet det – det så vældig sjovt og underholdende ud. Så hvis vi på et tidspunkt kom til de kanter, så var det noget vi ville prøve.
GPSen hygger sig dog gevaldigt og vælger at give os nogle ekstra oplevelser, vi aldrig havde fået ved egen hjælp. Efter lidt køren rundt, finder vi stedet hvor tømmerflåderne sejler fra. Her er endda også en god overvåget P-plads, hvor vi trygt kan efterlade vores bil.
Vi får købt os en plads på tømmerflåden og så går turen ned ad floden. Det er stille og roligt og vejret er med os. Vi flyder roligt med strømmen og vi er så heldige at se en sort stork.
Der bliver hyggesnakket og vi sejler igennem Pieniny-kløften og ser de smukke kalkstensklipper. Nogen steder tager strømmen lidt fat, men guiden har taget turen mange gange og får os let forbi de store sten.
Mobiltelefonen skifter hele tiden imellem at sige ”velkommen til Slovakiet” og ”velkommen til Polen” imens vi sejler ned ad floden. Det er rigtig grænseland.
For enden af floden, er der opsamling og afhentning med bus.
Bussen kører os tilbage til udgangspunktet, så er det tid til en bid mad.
På denne her tur kører vi hurtigt igennem Slovakiet, da vi også skal holde en vis hastighed for at komme til Rumænien.