2011 Island Nordeuropa

Island 2011, afsnit 4

Vestmannaeyøerne – Heimaey

Vi er fortsætter mod syd og kører igennem Reykjavik og videre mod færgen til Vestmannaey øerne. I følge vores over Island, står der at færgen sejler fra Torlákshöfn.

Da vi ankommer og ser forvirret ud over at der ikke er en færge, kommer der nogle islændinge grinende over til os og spørger om vi skal med færgen?
Ja, det er jo egentlig planen.
De kan oplyse at om sommeren sejler den fra Landeyahöfn ca 70 km længere fremme. Det er kun om vinteren at den sejler fra Torlákshöfn.

Vi griner og må afsted på en lidt længere tur end først planlagt. Heldigvis er vi i god tid, så vi kan også nå at besøge Seljalandfoss som er et vandfald som man kan gå hele vejen rundt om.

_DSC9205
_DSC9211
previous arrow
next arrow

Vi tager ned til færgen og sejler til Heimaey som er den næststørste beboet ø udover Island selv.

Indsejlingen er flot med de lodrette klippevægge.

Der er kun én by og der bor der ca 4000 mennesker.
Selvom øen kun er 13,5 kvadratkilometer, er der to vulkaner på den.

Eldfjell gik i udbrud i 1973 og begravede en tredjedel af byen i lava, heldigvis lykkedes det at redde hele befolkningen i sikkerhed.
Udbruddet varede i næsten et halvt år.

Der er kun én adgangsvej til og fra øen og det er via havnen. Resten er lodrette klippevægge. Befolkningen vidste at det var nødvendigt at gøre alt hvad der var muligt, for at stoppe lavastrømmen fra at lukke havnen.
Ved at pumpe havvand op på lavaen lykkedes det at få stoppet lavastrømmen og havnen forblev åben og farbar, så de kunne flytte tilbage igen.

Det er en meget spændende historie, som de gerne fortæller om.

Vi har fundet et lille café som ejes af en ældre dame, hun er sød og hyggelig. Så nu kalder vi den mormors café.
Hun har en lille bog omkring hele historien som vi får lov til at kigge i, imens vi spiser dejligt kage og får en god kop varm kakao med flødeskum.

Vi tager en overnatning på Heimaey, så vi kan nå at opleve det hele.

Island dias show_061
Island dias show_063
previous arrow
next arrow

Nordens Pompeji kalder de den begravede del af byen. Når man går tur, er der skilte med at 15 meter herunder boede familien XX og 12 meter herunder lå bageriet.
Det er lidt mærkeligt, men en stor oplevelse.

Vi går også en tur op på Eldfjell, som er stadigvæk er aktiv. Man kan ikke se lava, men jorden er varm. Det damper og der er skilte med at man kun skal grave en meter ned, så er jorden 100 grader varm. Der er god udsigt over byen og over til den anden vulkan Helgafell.

Ude på spidsen af øen, holder en stor koloni af søpapegøjer til. Vi prøver at komme tæt på, for få nogle gode billeder, men vi finder hurtigt ud af at de er meget sky.
Så vi går ind i udsigts huset, hvor man kan stå i skjul og tage billeder.

En sidste ting vi prøver er en sejltur rundt om øen. Det er en lille båd, der kan sejle helt tæt på klippesiderne.

Island dias show_055
_BSV9777
_BSV9923
_DSC9417
_DSC9425
previous arrow
next arrow

Vi kommer blandt andet ind i en hule, hvor kaptajnen slukker for motoren og spiller et nummer på saxofon. Her kan vi få lov til at nyde akustikken, og den gode musik.
Det lyder rigtig godt.

På turen videre rundt, kommer vi til en speciel klippe. Her skal man bruge fantasien lidt og gætte hvad det forestiller.

Dejlig tur til Heimaey, så stor tak til vores islandske tandlæge som anbefalede turen ud til øen.