Alpetur Sydeuropa

Alpetur 2019, afsnit 5

Matterhorn
For ligesom at runde de store bjerge af i Alperne, sigtede vi nu efter Matterhorn som de fleste kender fra Toblerone logoet. Først prøvede vi via den Italienske side, men byen vi kom til var tydeligvis gearet til vinterturismen og alle kabelbaner osv var ude af drift på dette tidspunkt. Nå pyt, vi kører da bare til Zermatt, Schweiz. Hos os er der ikke noget der hedder at være kørt forkert – vi finder bare på noget andet.

Zermatt er en hyggelig bjergby, uden adgang for fremmede motorkøretøjer. Elbiler i alle afskygninger summer rundt i byen og turisterne fragtes dertil med lokal taxa eller tog.

Når man går rundt i de smalle gader, forstår man at de har truffet det mest logiske valg med den politik. Flotte gamle træhuse med blomsterkasser, god stemning og flot udsigt skal ikke forstyrres af bilmotorer.

_DSC2213.JPG
_DSC2361.JPG
previous arrow
next arrow

Vi hoppede endnu en gang på en kabelbane for at nå toppen. Endestation Matterhorn Glacial Paradise. Hmnn… hvis man har set bjerge før, så lod landskabet en del tilbage at ønske. Der var da udsigt til tinder og dale længere væk. Men selv pensionister med gangstativ ville kunne spadsere komfortabelt rundt på det plateau som vi endte på. Den vildeste actionsport udøvelse, bestod af en lille glidetur på en oppustet badering… Det var ret skuffende, specielt når vi havde Mont Blanc og dens livlige aktivitet i baghovedet.

For ligesom at understrege deres turistfælde status, så koster en sodavand ca 50kr. Når du så skal af med den igen, koster det 15kr at komme på toilettet. Så føler man ikke at de 660kr pr person til kabelbanen er specielt velanbragte. Ren og skær turistfælde – lad være med at falde i den. Matterhorn ses alligevel bedst nede fra byen af, med en Wienerschnitzel på tallerkenen foran dig.

_DSC2224.JPG
_DSC2229.JPG
_DSC2267.JPG
_DSC2284_01.JPG
previous arrow
next arrow

Heldigvis havde man også gjort lidt ekstra for at bidrage til attraktionen på Glacial Paradise. Tunneller var hugget ud i isen der førte til dygtigt lavede isskulpturer – det løftede humøret lidt igen.

_DSC2238.JPG
_DSC2252.JPG
_DSC2254.JPG
_DSC2255.JPG
previous arrow
next arrow

Efter en del surfing på Ekstra Bladet og BT for at få tiden til at gå, besluttede vi at svæve nedad igen.Der blev det så lejlighed for mad, udsigt og sightseeing i Zermatt – det var velanbragt tid.

Nu var turen ved at lakke mod enden, vi kørte igennem flotte alpelandskaber og var overordentligt tilfredse med de fede oplevelser som hele turen har givet.

Og vupti, så var der lige en ekstra ting. Vi blev ledt op til et autotransport tog af vores flinke GPS. Man kører ombord på åbne godsvogne og så drøner togstammen ellers afsted i mørke tunneller. Lidt ligesom spøgelseshuset i Tivoli, på nær at du sidder i din egen bil.Fint og rigtigt sjovt punktum på turen.