Vi har ikke kørt længe, før vi støder på denne her sjove rundkørsel.
Gad vide om det er vor herre der spiller dart?
Finland må være Nordens svar på Amazonskoven. Der er grantræer overalt. Aldrig har vi set så store skove. Træer så langt øjet rækker og mere til. Man kan sagtens køre en hel dag, hvor man ikke ser meget andet end grantræer.
Finland har 43 gange så meget skov pr indbygger i forhold til Danmark.
Det ville være et Mekka for Sus´ far at komme herop og sanke træ.
Heldigvis er det også de 1000 søers land, så landskaberne kan man ikke klage over.
Da vi er ved at have fået en overdosis af granskov, prøver vi at google os lidt frem til hvad man kan opleve i Finland.
Et yderst interessant bud finder vi hos bearcentre.fi de har 29 skjul i skoven, ved grænsen til Rusland. Her kan man sidde og kigge efter bjørne, jærv og ulve.
Det kunne vi i den grad godt tænke os, så vi kører til Vartius og spørger om de har et ledigt skjul vil kan booke.
Det har de. Vi skal bare mødes med dem kl 17, så viser de os vej ud til skjulet.
Vi kan lige nå et måtid mad i deres café og så snupper vi en lille morfar i tagteltet, inden vi skal på tur.
Kl 17 mødes vi. Vi får udleveret en pose med snacks, sandwich og lidt drikkevarer og en briefing om, hvordan det hele kommer til at foregå.
Vi begynder at gå ud i skoven og guiden viser os vores skjul.
Her skal i bo til imorgen tidlig kl 7, når jeg lukker døren må i ikke åbne den før kl 7 siger han.
Det er forbudt at gå ud. Der er jo som sagt både bjørne og ulve i området.
Her er et billede af et af de større skjul i skoven.
Vi får sat vores kameraudstyr op og indrettet os lidt på vores 6 kvm.
Så er det bare at vente og holde udkig. Efter kun en halv time er Johnny den der først spotter en bjørn. En stor bamse der går over imod os. Hvor heldig kan man være?
Vi tager billeder på livet løs og da den er forsvundet igen, er vi helt høje.
Hold da op for en oplevelse. At se en vild bjørn så tæt på er godt nok stort.
Vi skal kun vente et par timer, så kommer der endnu en bjørn. Lidt senere er der bid igen. Så ialt tre gange får vi set bjørn, inden det bliver for mørkt til at kunne se noget som helst. Ulve og jærv får vi desværre ikke set.
Da det er blevet mørkt, kan vi bare nyde fuldmånen og få en lur inden solen står op kl 5.
Klokken 5 vågner vi op, og sætter os til at holde udkig igen. Der kommer dog ikke flere dyr, så klokken 7 skal vi gå tilbage til lejren uden guide. Det er med lidt spænding i kroppen, at vi begiver os ud på turen alene. Nu ved vi jo at der er bjørne i nærheden.
De holder sig heldigvis væk, og vi kommer helskindet tilbage fulde af begejstring.
Vi har posted lidt billeder af bjørnene på facebook, og en af Johnnys venner som bor i Finland, kommenterer det og skriver ” hey, i er lige i nærheden af hvor jeg har sommerhus. Kigger i ikke forbi?”
Det vil vi gerne. Det vil da være sjovt at sige hej, når vi nu er på de kanter. Vi kører ca 30 km og finder deres bjælkehytte, som de er ved at udbygge.
Den ligger naturligvis ned til en sø og der er rigtig hyggeligt.
Hele familien er sat i gang med at bygge. Vi taler lidt om vores Ruslandsplaner og får at vide at vi skal bare sige til. De har stor erfaring i at køre dertil, og kan være behjælpelige med at arrangere en tur.
Som de siger er Rusland landet hvor intet virker, men alt kan arrangeres hvis man er snedig nok.
Så der fik vi lige en åben invitation, som vi vil sige ja tak til på et tidspunkt i fremtiden.