Vi siger farvel til Tyskland og goddag til ministaten Luxembourg.
Med sit areal på 2586 kvadratkilometer og indbyggertal på ca 500.000, må det da være muligt at støde på cykelrytterne Andy og Fränk Schleck.
Selvom vi holder udkig i det bakkede landskab, er de ikke i syne.
Vi kommer ind til selve Luxembourg by, hvor en del af EUs institutioner holder til.
Det er en flot by, med internationalt præg qua deres institutioner.
Vi kører ud på landet igen og finder en campingplads.
Der er wifi ved hovedhuset, så kan vi lige tjekke verdenssituationen.
Efter aftensmaden vil vi lige se lidt på området. Bag campingpladsen ligger en mark, hvor der går nogle meget nysgerrige køer. De bliver ved med at følge efter os – så til sidst må vi stå og klappe dem lidt.
Desværre kan vi ikke blive så længe i Luxembourg, da vi også skal til Le Mans. Her er ellers skønt.
Vi fortsætter mod Frankrig.
Landbruget er virkelig stort i Frankrig. Vi prøver at sjusse os frem til længden på den ene mark. Ca 2 km med samme afgrøde. Det må være Europas spisekammer.
Det er utrolig hyggeligt at køre gennem de små landsbyer i Frankrig. Dog skal man lige huske på at de har højrevigepligt, og rent faktisk kører efter det.
Vi er nok havnet i et par situationer, hvor vi er blevet forbandet som turister. I en lille landsby, holder vi ind ved gadekæret, for at tjekke forhjulslejet. Der har været lidt problemer med det, så Johnny vil tjekke at alt er ok.
Da vi står og roder med bilen kan vi høre nogen der griner. Fuldstændig uden hæmninger- helt ærligt… hvor uhøflig har man lov til at være?
Vi skal jo bare lige tjekke bilen.
Latteren bliver ved og vi begynder at kigge rundt, for at se hvor folk står og griner.
Vi kan ikke se nogen- mærkeligt. Latteren fortsætter.
Til sidst opdager vi at det er nogler kæmpe tudser i gadekæret, som lyder fudstændigt som et menneske der griner.
Vi begynder at grine. Så meget til grin er vi alligevel heller ikke. – Pyha.
Som en ren kliché, vandrer franskmændende rundt om morgenen, med et par bauguettes under armen.
Jamen – jamen, skik følge eller land fly.
Johnny kommer stolt tilbage med franske baguettes og kager.
Mums.
Vi er nu nået til Le Mans og kører forbi den berømte racerbane. Der er allerede fyldt med mennesker.
Inde i selve byen er der også mange mennesker og ikke rigtig nogen P-plads, så vi kører lidt ud af byen igen og holder ved togstationen.
Med alle de mennesker der er i byen, er det ikke rigtig et sted at tage Bertil med. Han er lille, kan hurtigt blive overset i menneskemyldret og trådt på.
Johnny ofrer sig og bliver tilbage i bilen med Bertil, imens Sus går ind til kørerparaden og ser efter Helsingør Pigegarde – hvor Anne og Sofie er med.
Der er lidt vej at gå, men Sus når frem i tide. Der kommer pigegarden marcherende. Tom Kristensen havde endda marcheret med dem lidt af vejen, fortalte de.
Det er nu dejligt at hilse på de tossede unger og selvom de ikke vil indrømme det, er det vist gensidigt.
Efter at have hilst på Anne og Sofie skal vi bare hjem.
Vi når Paris om natten i øsende regnvejr. Vejbanestriberne er svære at se og der er også vejarbejde.
Vi er lidt presset, men slipper levende gennem Paris, en oplevelse rigere.
Derefter går det stille og roligt tilbage til Danmark.